Adolph Tidemand

Olje på lerret, 28x30 cm
Signert nede til venstre: A. Tidemand Ddf

Dietrichson 429

PROVENIENS Bergen Kunstforening
Lorentz Nicolaysen
Johan Mohn
Privat eie

LITTERATUR Lorenz Dietrichson: «Adolph Tidemand hans Liv og hans Værker», Christiania 1878, kat. nr 429. Motivet er omtalt i kapitlet: "Tidemand og den første skandinaviske Kunstnerkoloni i Düsseldorf (1850-1855)", side 12 og 26
Magne Malmanger: Norsk malerkunst fra klassisisme til tidlig realisme (doktorgradsavhandling), UiO 1981

I følge litteraturen skal motivet være hentet fra Hallingdal. Maleriet er også omtalt under tittelen "Jægerens Hjemkomst". Bildet blir regnet som det første "utkastet" til det senere så berømte maleri "Den saarede Bjørnejæger".

Adolph Tidemand blir i dag regnet som vår fremste nasjonalromantiker. Tidemand bodde store deler av sitt liv i Düsseldorf, mer eller mindre permanent fra 1845. Han foretok nærmere 20 reiser til Norge i sommerhalvåret etter at han bosatte seg i Tyskland. Tidemand oppfattet også sine studier fra reisene i hjemlandet som noe mer enn kun materiale for sine malerier, han skriver i 1854: "Jeg følte mig saa meget mere opfordret til at skildre dette kraftige Naturfolks Karakter, Sæder og Skikke, som ingen før havde bearbejdet dette saa rige Felt: og allerede van mangen ærværdig Skik gaat af Brug, mangen skjøn Nationaldragt ombyttet med latterlig uskjønne nye Moder. At fastholde, hvad endnu bestaar, at fri fra Forglemmesle, hvad allerede var næsten forsvundet, at skildre for mine Landsmænd som for Udlandet hvad der bor i dette lidet kjendte, fra den øvrige Verden afskaarne land, blev den Opgave, som jeg stillede mig for min kunst." Dietrichson del 2, side 147. 1850-og 1860-årene blir ofte regnet for å være Tidemands beste perioder, han har her kommet til en klarhet i sin kunst og maktet å gi bildene både et realistisk og romantisk uttrykk. I "Gammel Jæger" ser vi en eldre jeger som kommer på besøk til en stue, selv om dette er en enkel scene ser vi hvor nøyaktig Tidemand har utført hver minste detalj der være klærne til de fire menneskene eller selve interiøret på seteren, noe som er med på å gi bildet et høystemt og svært romantisk uttrykk.